Det jeg hader og det jeg elsker ved stenalderkost er…
Når man snakker om palæo skal man jo helst vise sig selv lidt letpåklædt for at blive hørt. Og her er jeg så, en varm sommerdag i færd med at samle lidt urter til min aftensmad. Eller noget… Foto: Mads Eneqvist.
Af Mette Helbæk
Stenalderkosten – eller palæo om man vil – er på alles læber for tiden. Livsstilen (for det er en livsstil og ikke en diæt, som medierne ellers har tendens til at skrive) har længe været populær i bl.a. USA og har nu med især gourmetkokken og mediepersonligheden Thomas Rodes ivrige anprisninger og ditto fremvisninger af de utrolige resultater kostomlægningen har haft på hans egen ydre fremtoning, i lyntempo fået rigtig mange tilhængere. Og cirka ligeså mange modstandere. Modstanderne hører generelt til blandt det samme segment af mennesker, som elsker palæo: De velstuderede, velfinansierede, velpriviligerede, dem som har et blik for verdens tilstand generelt og vores egen rolle i det spil i særdeleshed.
Det jeg elsker ved palæo er
Jeg er en af dem som er super meget for alt det, palæo i udgangspunktet går ud på: Spis så naturligt som det overhovedet kan lade sig gøre. Det har jeg skrevet om i min kogebog Grøntsagsbiblen, udbredt mig om på Din Baghaves hjemmeside og udtalt mig om i adskillige avisartikler (bl.a. den her skønne lille velskrevne sag fra Berlingske Tidende for nyligt). At spise naturligt er ikke nogen nem sag, men at spise så naturligt som det kan lade sig gøre og hele tiden efterstræbe endnu mere naturlighed – det er faktisk nemt nok. Spis lokalt, spis usprøjtet, spis biodynamisk, spis ting der har vokset vildt, spis kød af dyr der har fået deres naturlige foder, fx køer der har spist græs. Spis frie fisk i stedet for opdrættede, hvis det er muligt, så anskaf dig et par høns og nyd hvor godt det føles at få nylagte æg retur for sidste aftens madrester. Køb 1/2 frilandsgris engang imellem i stedet for 5 pakker hakkekød for en hund, som aldrig har set dagens lys. Vær så vidt muligt klar over, hvordan de ting, du spiser, har haft det, da de voksede – det gør du bedst ved at kende producenten og det er igen nemmest, hvis han eller hun bor i nærheden af dig. Gør ikke nødvendigvis det hele hver dag, men sørg for hele tiden at gøre dit forbrug en smule mere naturligt end det var i sidste uge.
Du får hurtigt øjnene op for at det der er bedst også smager bedst, og det er en anden ting, jeg elsker ved palæo. Jeg har aldrig nogensinde interesseret mig for sundhed, men altid haft nydelsen som fixpunkt i et liv, som de sidste ca. 15 år har haft mad på toppen af dagsordenen for alt hvad jeg har beskæftiget mig med. Med palæo er sundhed og nydelse pludselig forenet. Det eneste du skal gøre er at vælge det gode til og det dårlige fra. Gør som vores forfædre og søg hele tiden efter det, som smager allerbedst, så får du også det, som er bedst for dig. Den friskhøstede biodynamiske gulerod er bedre for dig end den lagrede konventionelle. For nu at tage et enkelt eksempel. Og jeg ved fra mine kunder og grøntsagsabonnenter, at det er meget svært at slå en friskhøstet gulerod fra Kiselgården på smagen.
Med at spise naturligt følger også at spise noget, din krop er designet til at spise. De kloge siger, vi skal skrue op for grønt og protein og ned for sukker og korn. Det virker på mit eget energiniveau og dermed fortæller min krop mig, at den er glad. Det vil jeg gerne stole på er rigtigt.
Det jeg hader ved palæo er…
Men der er også noget ved palæo jeg bestemt IKKE bryder mig om. Det er blevet et mediefænomen og dermed kan det trække fængende overskrifter og nye læsere til livsstilsspalterne. Folk ser palæo som endnu et hurtigt fix til at blive slank og succesfuld, det lokker oportunisterne til og pludselig har vi hurtig-fix-guidebøger og hurtig-fix-overskrifter i livsttilsmagasiner og på netaviserne.
Det fænger at skrive, vi skal spise helt horrible mængder kød. Det fænger ikke at skrive, det skal være naturligt dyrket for så har folk ikke råd til at følge ‘kuren’. Bemærk venligst citationstegnene, jeg mener ikke palæo skal ses som en kur men som en livsstil. Det skal være nemt at forstå, hvis mange skal med, så protein er godt, stivelse er skidt. Ind i en kasse så alle kan være med. Fordi det er for besværligt at gøre rede for de forskellige grøntsagers påvirkning på insulinniveau og for hvad forskellige mennesker med forskellige udfordringer bør spise, bliver det til ‘bare spis alt hvad der vokser over jorden.’ Det bliver så til endnu et besværligt sæt af regler som retfærdiggør at folk skal sidde og gnaske peruvianske asparges om vinteren og ikke kan nyde den ultimative nydelse det er at sætte tænderne i en helt friskopgravet kartoffel. Ernæringsvrøvl der overskygger sund fornuft gør mig gal i skralden.
Emnet er desuden så nyt, at mange både journalister, lægmænd og forskere ikke rigtig har fået sat sig ind i grundsubstansen endnu. Så de tager de her lette råd videre for verifikation af, at deres verdensbillede ikke behøver blive rykket: Nej vi behøver ikke smide light sodavanden, købekiksene og den daglige omgang tørret pasta, for tænk på de fattige i den tredje verden. Hvad skal de så leve af? For nu skal eliten vist til at leve af kød og avocadoer, så skove må fældes og betalingsbalancen forrykkes. Det må stoppes!
Det er 100% sikkert at der ikke er én eneste afrikaner som bliver mere sulten af at nogle købekagefabrikker eller sukkervandsproducenter bliver nødt til at dreje nøglen om fordi flere mennesker får lyst til at spise naturligt. Og med hensyn til kødforbruget så vil jeg da håbe, at alle de nye palæotilhængere får læst linierne længst nede i lærebøgerne med, for så begynder de måske at efterspørge dyr, der er opvokset ordentligt, som igen giver et helt nyt grundlag for en masse samvittighedsfulde småproducenter.
Og så er vi tilbage ved det, jeg elsker ved palæo…
Jeg elsker tanken om, at hvis nogle af alle dem, som følger med i den gode Rodes vekslen mellem tv-optræden og blufærdighedskrænkelsesnære forsideoptrædender, pludselig begynder at efterspørge naturlige varer, så kan vi pludselig rykke noget. Så kan det være det danske landbrugs mange dygtige smådyrkere af grønt og dyr kan få det løft, de fortjener. Folk vil stå i kø efter de gode varer, for de har indset at det der er bedst for verden, også er bedst for dem selv og så smager det oveni købet bedst. Vi vil se enge med dyr på og grøntsagmarker med alt mulig forskelligt på fremfor ensrettede kornmarker, når vi kører rundt i landet.
Som jeg altid siger: Vi kan nyde os til en bedre verden. I mine øjne har vi intet at tabe ved at give palæo en chance.
Din Baghaves blog 
Jeg er meget enig og fandt også endelig noget kød som bare er mega meget palæo, naturligt, økologisk, stop “madspild”, og kvalitetskød i stir stil.
Jeg har lige købt en kvart græskalv!
http://www.jerseygraeskalv.dk/
Bedste hils
Claus
Det ville nu være rart om folk snart forstod, at palæo ikker handler om at spise ‘kød med kød på’, men om at få fordelingen af protein og grønt rigtig.
-Vi kunne også kalde det en PCO(S)-kost eller DDV kost (men det er ikke velset blandt palæoisterne, så blir’ man buh’et ud). Grundelementerne er næsten ens, og alle tager udgangspunkt i en mere hensigtsmæssig fordeling af protein og frugt/grønt.
Ja, der er mange palæoister der tror, at palæo kost er en ‘one fit all’ kost, og at ‘spise palæo’ giver carte blanche til, at indtage uanede mængder og fedt.
Man kan sagtens spise uhensigtsmæssigt også på palæo. Og det er der mange der gør.
Hvis man ønsker at tabe sig, hvilket jo er manges motivation for at hoppe på palæo vognen, så er det jo en tvungen nødvendighed, at interessere sig for, hvad man putter i hovedet, og i hvilke mængder; Et vægttab sker jo på bekostning af, at man kommer mindre ennergi indebords, end man forbruger. Det er ren matematik, og har ikke en fløjtende fis med hvilken kost du indtager. Som et fortænkt eksempel: ja, så kan du også tabe dig på en 100% smør croissant-kur … selv om den sikkert ikke er så hensigtsmæssig i længden 😉
Der findes desværre allerede en stor fanatisme blandt palæo tilhængere; hvad man ‘må’ og ‘ikke må’. Der er også en stor idérighed og opfinde lyst til nye retter og anvendelsesmetoder, hvilket bestem må tilskrives som positivt.
Jeg må give dig så uendelig meget ret i, at der er mange fødevarer, som desværre ender på ‘no-go’ listen, som hvis man betrager disses egenskaber, så er de for værdifulde til at sige nej til.
Men man må se det ud fra en positivt synsvinkel; at spise ‘hulemandskost’ appelere bredt til mænd, end nogen anden titel på en kost noglesinde har 😉 og det fanger også godt ind blandt kvinderne. Jeg har ikke indtryk af, at palæo er så elitær, som medierne ofte præsentere emnet. Jeg ser derimod ofte nogle ufattelig dårligt researchede artikler, hvor skriverkarlen m/k, ikke ander hvad de snakker om.
-Jeg ville nu ønske, at palæo stoppede med at blive præsenteret, som en uhæmmet kødorgie med ekstra kød på!
Bare for at være sikker så består min kost nu af …
Min mad består af 2/3 gode øko grøntsager og 1/3 kvalitets protein (fisk, mere fisk, kylling, æg og nu min kalv).
Og er nemlig en fornuftig, god og sund fordeling, 1:3
Eks. 100g protein kilde og 300g grønt. Så er du forholdsvis sikker på at blive dækket ind mht. fedt, protein, fiber, mineraler og vitaminer.
Forslaget her er så ikke 1:3, men 1:2…
Iben – jeg er så fuldstændig enig med dig. Også i at det er godt, den når nye grupper af mennesker end lige den elite som i forvejen er enige om det meste (dog ikke lige det med palæo, her bliver vandene godt nok skilt). Mette
Og tak for tippet Claus!
Dejligt med en “let” påklædt kvinde der skriver om palæo, for det fik da min opmærksomhed, og gjorde at jeg fik øje på din blog, yderst velformuleret og med humor, en sjælenhed, en fryd!!
Og så gør det jo ikke dit blogindlæg mindre interessant at jeg er helt igennem enig i stort set alt hvad du skriver for og imod “stenalderkosten”!
Jeg læste også en avis artikkel den anden dag, hvor der stod vi skulle holde os fra kartofler og spise meget mere kød, hvad søren er det nu? Kartofler er danskernes vigtigste kilde til C-vitamin, og bestemt ikke af ernæringsmessig ubetydelighed.
Hvad kød angår spiser langt de fleste danske mænd mere kød end de burde, med dertil forøgede changer for kraft til følge.
Nogle gange virker det som om at mediehysteriet fuldstændig overskygger sund fornuft, og det kan også irritere mig noget så grusomt.
Jeg håber at blogindlæg som dit er med til at få folks øjne lidt op for hvor godt det er med naturlige råvare og hvor dumt det er med hysteriet!
Tak for et godt indlæg og jeg håber det er ok jeg linker 🙂
Tak Snorre og ja link bare løs så vi kan få spredt budskabet 🙂 Mette
Kære Mette. Tak for du prøver at rette fokus hen, hvor jeg kan forstå og tilslutte mig ideen om stenalderkost. Har med undren set mennesker komme på arbejde med en masse stresset industrikylling, købt billigt i kassevis, skamstegt nedfrosset lige til at tage med sammen med en bunke importeret salatgrønt m.v. og det var så “stenalderkost” Øh nej tak. Det ligner nemlig mere en middelmådig slankekur i mine øjne og er blottet for nydelse, økologi og dyrevelfærd. Så tak Mette fordi du har hjertet på rette sted ❤
Herlig klumme,
Der er mange gode ting i Paleo, men absolut også problemer, en stærkt proteinholdig kost kan eks. give alvorlige nyre problemer, men det forbigås i rungende tavshed i “sagens gode tjeneste”
Herligt med lidt afbalanceret omtale af det nye sort i den kulinariske verden.
Jeg ved godt at Palæo ikke kun er kød med kød på, men der skal trods alt en del kød til (i en af de andre kommentarer står der en tredjedel af kosten). Og det er rigtig fint gerne at ville have græsopdrættede sunde dyr, men det optager også meget plads, hvor der ellers kunne være blevet dyrket grønt, og uanset hvordan man vender og drejer det er CO2 udledningen meget større for kød end grønt. Du, Mette, skriver at det ikke skader verdens sultende at en sodavandsfabrik drejer nøglen om, men hvis jordens befolkning, hvoraf mange i dag lever næsten vegetarisk, begynder at spise mere kød får vi altså et problem. Jeg mangler stadig at høre en palæo-fortaler give et svar på det argument.
Kære Louise – du har helt ret i at der er mange dilemmaer. Et af dem er: Skal vi lyve om hvad der gør os sunde fordi sandheden er ilde hørt i forhold til den verden, vi har skabt, hvor vi er alt for mange der lever forkert ifht hvad der er bæredygtigt? Et af mine hovedargumenter for palæo er at hvis vi spiser mere naturligt, så skal vores køer også ud og gå på græs, der er ikke brug for alle de kornmarker alle vegne etc. etc. Det er et stort og komplekst spørgsmål og derfor også ganske væsentligt at dykke ned i i stedet for at ignorere for at kunne bevare den livsstil, de fleste har i dag. Der er desuden ikke ET rigtigt svar på – hvor meget kød det enkelte menneske har brug for, vi er alle meget forskellige og har brug for forskellige ting. Eskimoerne lever næsten udelukkende af animalsk protein, visse indianerstammer lever næsten udelukkende vegetarisk, men fælles for alle de oprindelige folk er, at de spiser/spiste naturligt og ikke havde/har livsstilssygdomme. Og alle spiste/spiser animalske produkter i et eller andet omfang. Det var et meget kort svar, jeg gerne uddyber i et nyt blogindlæg, for det er vigtigt at tage den her snak. 🙂 Mette
Og til Rudolph: Nu er jeg ikke hverken læge eller biolog men jeg har læst mig frem til, at mange af de problemer, mennesker har med kød, opstår pga. antibiotika, forkert foder til dyrene etc. Når køer og grise ikke spiser det, de er skabt til at leve af, sker der også forkerte ting i vores eget system. Vi bliver det vi spiser har spist… Mette igen.