Skip to content

“Her bruger vi kun de bedste råvarer…”

11. juni 2010

Nej, det er ikke helt almindelige grønne asparges. Men hvordan får man det sagt?

Overskriften er desværre gået hen og blevet en af de her floskler, som får mangt et kvalitetsbevidst menneskes reklamejargon-alarm til at bimle. For desværre er begreber som kvalitet og gode råvarer utroligt relative størrelser, som ofte opfattes noget anderledes af storindustrien end af sådan nogen som os.

For hvad er de bedste råvarer? At man kan tale om den bedste margarine, den bedste vanilleekstrakt og den bedste fritureolie vil vi ikke anfægte, men at råvarerne er de bedste indenfor deres kategori er ikke det samme, som at de er… ja, hvad skal man sige… virkelig gode!

Vi har lidt det problem i Din Baghave, at vi er bange for at bruge for mange floskler og smart reklamesprog. Vi har det ikke så godt med mærkningsordninger og andre kompleksitetsreducerende forbrugerservices som reelt har den effekt, at forbrugeren ikke selv behøver at sætte os ind i, hvad det er for en vare, vedkommende køber.

Men vi vil rigtig gerne have, at alle vores kunder er klar over, at det produkt, de får med hjem i vores undselige små brune poser faktisk er helt og aldeles unikt. At vores varer er skabt af rigtige mennesker, bønder med passion for deres job, som har plejet og passet dem, at de er så friskhøstede, at intet supermarkedsprodukt bør have vilkår til at være ligeså saftspændt, sundt og velsmagende. Vi vil gerne have at folk skal vide, at de varer vi sælger i mange tilfælde ellers kun er tilgængelige for en lille elite af gourmetrestauranter. At det er helt særligt at få lov til at arbejde med den slags ting hjemme i sit eget køkken. At vi har udvalgt og håndplukket de her varer, fordi de er særligt sjove, interessante eller velsmagende.

Men hvordan får vi sagt alt det, uden at det lyder floskelagtigt? Hvordan får vi videregivet informationer, som potentielt kan gøre vores kunder endnu gladere for de varer, de køber, og forhåbentlig nyde dem endnu mere hjemme ved spisebordet, uden at det lyder som smart i en fart salgsgas?

Det tænker vi rigtig meget over i disse dage.

Ja, det er 'bare' kartofler og ukrudt. Men hvilke kartofler? Og hvor besværligt har det egentlig været at få plukket det ukrudt?

Advertisements
2 kommentarer leave one →
  1. 13. juni 2010 18:15

    Jamen, det lykkedes det da vist meget godt at få sagt… 🙂

    Glæder mig til at I åbner.

    Hilsen
    Rasmus

  2. 13. juni 2010 19:19

    Tak Rasmus 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: