Skip to content

Grøntsager – de oser da af sex!

19. april 2010

To glade grønthandlere. Foto: Rasmus Holmgård.

Så oprandt dagen, hvor Din Baghave skulle ud i lidt fri dressur og møde verden. Det var i fredags, hvor vi var på besøg hos Weinerei – vores nye vinøse næsten-naboer i Holsteinsgade på Østerbro.

Ved Weinerei’s åbningsfest var det vores mission at bevise, at grøntsager er festmad. Og skal vi sige det selv, så slog vores selleri med ramsløgpesto (høstet i en skov på Amager – altså ramsløgene), vores babypersillerødder og -porrer (høstet af Søren Wiuff samme morgen) serveret med dejlig dip og vores helstegte kæmpegulerødder med basilikum (fremelsket på biodynamisk vis af Ask fra Kiselgården gennem en lang, hård vinter) altså en gang Kims med sourcream ‘n’ onion med MANGE længder. Men ikke bare det. Vi vil faktisk vove at påstå, at vores snacks ude i solen var ligeså festlige som de håndholdte østers og den skønne skinke, som blev serveret inden døre.

Men så igen, hvad er ikke festligt indtaget med et godt glas vin i hånden, sol på himlen og dejlige, smukke mennesker i nærheden?

Hvorfor skulle man ikke kunne helstege en gulerod og tranchere den foran gæsten ved servering som man gør det med søndagsstegen? Det synes vi godt man kan, også når der er fest som nu for eksempel i fredags. Billedet er taget af Tine Duch til Din Baghaves kogebog, som udkommer senere på året.

Advertisements
5 kommentarer leave one →
  1. 19. april 2010 17:39

    Mmmmmmm, bordtrancherede gulerødder. Must have bordtrancherede gulerødder!

  2. estwine permalink
    19. april 2010 20:34

    Tusind tak for besøget til åbningen af Weinerei – det var fantastisk, og jeres grønt-snacks var forrygende lækre…..

  3. 20. april 2010 05:54

    Missionen lykkedes – takket være jer er jeg nu fuldstændig overbevist om, at grøntsager er nærende, lækker og fremragende festmad! 🙂 Og de helstegte gulerødder…. WAUW!

  4. William permalink
    22. april 2010 10:08

    Hej

    Smider I ikke nogle opskrifter på nogen af jeres lækkerier, det ser jo vildt godt ud.

  5. 24. april 2010 16:59

    Opskrifter kommer på vores nye hjemmeside, som er under udvikling og launches i god tiden inden åbningen i juli.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: