Skip to content

Farvel til en drøm om en butik – i billeder

23. november 2012

Billede

Fra Wallpapers søstermagasin Monocle – som har været forbi 3 gange. Første gang for at skrive om os som deres favorit blandt 4 andre fødevarebutikker i hele verden. Anden gang for at lave en lille film. Og tredje gang for at lave et radiointerview.

BilledeBilledeBillede

4 billeder fra den dejlige blog Clemmensen-Brok

Billede

Fra guiden Everplaces

Billede

Foto af Mads Eneqvist. Fra min kogebog Grøntsagsbiblen.

Billede

Foto Mads Eneqvist. Fra min kogebog Grøntsagsbiblen.

Billede

Foto: Stine Adele Christiansen. Fra min kogebog Grøntsagsbiblen.

Billede

Foto: Stine Adele Christiansen. Fra min kogebog Grøntsagsbiblen.

Foto: Sofie Amalie Klougart. Billedet er fra Information http://www.information.dk/286790

Af: Mette Helbæk

Denne uge tømte jeg min dejlige butik i Tullinsgade. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den butik ikke ligefrem har gjort mit liv til en dans på roser. Det har jeg bl.a. skrevet om i dette meget læste blogindlæg. Jeg har fået et lokale i Valby, hvor vi nu står hver mandag og torsdag og pakker de dejligste varer til medlemmerne af Din Baghaves Madklub, som er mine drømmes holdeplads lige nu. Jeg har grøntsager mellem hænderne dagligt, for når jeg ikke pakker varer eller snakker med landmænd og frugtavlere, laver jeg opskrifter til bl.a. Alt for Damerne. Jeg har mere tid, end mit grønthandlerliv nogensinde før har budt på, til at fordybe mig i de enkelte grøntsager og udforske alt det, de kan. Det er dejligt.

Men det er nu alligevel lidt trist, at butikken er lukket. I sin korte levetid nåede butikken at få mange glade stamkunder og en masse opmærksomhed, ikke mindst at blive udnævnt til verdens bedste købmandsbutik i magasinet Monocle. Det VAR også et dejligt sted, en butik som aldrig var helt ens fra dag til dag. Hver dag var der et eller andet nyt at blive imponeret over og tage med hjem og nørde over. Hver eneste dag viste naturen noget nyt, jeg ikke anede den kunne – og jeg tror nok mine kunder havde det lige sådan.

Jeg har samlet nogle af de mange pressebilleder, der er blevet taget i butikken i tidens løb til en lille tur ned ad mindernes sti.

Billede

Sally med mor på arbejde, hun og butikken er stort set lige gamle (her ca. 4 måneder) – Foto: Maria P til Madbrev.

Bivirkninger ved at spise naturligt/stenalderkost

11. november 2012
Billede

Foto: Mads Eneqvist.

Af: Mette Helbæk, grønthandler

Der er et paradigmeskift i gang for tiden, for to fløje kæmper om hvilken hest der er mest ‘naturlig’ at satse på, hvis verdens sundheds- og klimaproblemer skal løses. Skal vi tage udgangspunkt i, hvad verden og menneskekroppen er designet til at kunne håndtere, eller skal vi se på hvad vi gennem teknologiske fremskridt har dannet mulighed for at vi kan spise og byde verden – dermed hvad vi har udviklet af medikamenter og ny teknologi som kan stoppe eller forsinke de ødelæggelser, vores indgreb skaber?

Overskrifterne, når dagspressen behandler emnerne sundhed og klimaproblemer ligner den ovenstående: Korte, catchy, med lovninger om at du får ny viden serveret på en let forståelig måde. De skal helst også love i få sætninger, at din livsstil er ok, at du er ok, at vi og verden er ok, vi kan godt køre på lidt endnu. Der kommer jo en læge eller en ingeniør og redder os!

Jeg tror desværre ikke det er så enkelt. Jeg tror hvert enkelt individ skal ind i kampen for at skabe en bedre verden. Ikke bare ved at give donationer til kræftbekæmpelse og skrive under mod regnskovsfældninger og like Dyrenes Beskyttelse på Facebook (det må man selvfølgelig godt hvis man vil). Men også ved hver dag at prøve at leve så bæredygtigt som muligt. Tænk hele processen igennem, når du spiser og køber ind og tag altid det valg, som belaster verden og din egen organisme mindst. Jeg tror på, vi og verden, alt der lever, er en stor organisme, som er designet til at passe sammen. Heldigvis følger der nydelse og ny energi med, hvis man griber det rigtigt an, så kampen skal nok blive sjov og rar.

Som Tor Nørretranders skriver i forordet til Pontus Elofssons bog ‘På noma får man vin med klumper i’: “Budskabet er det enkle, at vi som biologiske væsener er udstyret med en smagssans og en appetit, som er langt klogere, end vi troede. Hvis vi går efter det, der smager virkelig godt – og ikke bare distanceblænder os med sødme og fedme – er det sjovt nok også virkelig sundt for os og for planeten” 

DEN LISTE DU LEDER EFTER ER HER

Undskyld, jeg kom som sædvanlig til at skrive alt for meget om noget måske lidt kedeligt. HER er listen jeg lovede i overskriften.

Hvis flere spiser naturligt, dvs. undgår præfabrikerede produkter og alt det, der påvirker dit blodsukker hurtigt (sukker, hvidt mel etc.), så vil det påvirke hele samfundet såvel som dig selv. Her er nogle bivirkninger, find selv på flere.

LÆS MERE OM AT SPISE NATURLIGT HER

LÆS OM DIN BAGHAVES PALÆOKASSE I SAMARBEJDE MED THOMAS RODE

Bivirkning nummer 1: Du kan risikere at få så meget overskydende energi, at du ikke kan mærke din trang til at se TV og lignende lavenergiaktiviteter.

Bivirkning nummer 2: I indkøringsfasen vil du muligvis opleve problemer af social karakter. Du kan virke frelst og/eller skør på dine omgivelser.

Bivirkning nummer 3: Du kan opleve trang til at lave store ændringer i dit liv.

Bivirkning nummer 4: Cola-, kiks- og kagefabrikanter går hårde tider i møde. Det kan på kort sigt have store konsekvenser for det amerikanske bruttonationalprodukt.

Bivirkning nummer 5: Du vil begynde at efterspørge kød fra dyr, der har gået på græs og spist det, de naturligt er skabt til at leve af. Hermed vil Danmarks position som verdens førende svineproducent komme i problemer.

Bivirkning nummer 6: Der vil komme arbejdsløshed blandt læger og sygeplejersker. (De kan dog muligvis omskoles til biodynamiske landmænd, som der vil blive større efterspørgsel på).

Bivirkning nummer 7: Mange brancher vil opleve kursfald, især medicinalbranchen.

Bivirkning nummer 8: Du vil hyggeprutte mindre.

Bivirkning nummer 9: Der vil være forøget risiko for afhængighed af at spise godt – ved hvert eneste måltid.

Bivirkning nummer 10: 99% vil opleve en stigning i udgifter til madindkøb. Dette udligner sig dog senere i forløbet, når man generelt får trang til at købe mindre. 96% vil fx opleve reducerede udgifter til chips, slik, hotdogs og cola.

Bivirkning nummer 11: Din sultfølelse vil formindskes. Forvent mindre trang til at hyggesnacke.

Er stenalderkosten den madrevolution, vi har ventet på?

3. november 2012
Billede

Min gode ven Søren Wiuff er en af dem, der er i mange, mange år har kæmpet og arbejdet hårdt i marken for større biodiversitet og bedre grøntsager. Måske bliver der endnu mere rift om de rigtig gode varer i fremtiden – hjulpet på vej af den poppede stenalderkostbølge. Foto: Mads Eneqvist

Af Mette Helbæk, grønthandler

Vi danskere er for tykke, for syge og vores verden pruster varmt mens økonomien sveder angstens koldsved. Der er ret meget galt med den måde, vi spiser, handler og lever på. Vi er mange, der længe har ønsket at flere fik øjnene op for de sammenhænge der er mellem det enkelte menneskes forbrug af mad, og de udfordringer, vi står overfor. Vi har efterlyst en madrevolution.

Nu er der så dukket denne nye trend op: Stenalderkosten, eller palæo som den også kaldes. Det er en måde at leve på, som igennem mange år i USA har vokset sig til en stor og stærk bevægelse. Her boykotter man alt hvad der er ’unaturligt’ og søger hele tiden efter så naturlige valg som muligt, når man sammensætter sine daglige måltider. Herunder ser man også på, hvad kroppen naturligt er skabt til at spise, deraf navnet. Der er forskellige tilgange til Stenalderkost, nogle er mere rabiate end andre. De mest velreflekterede og -studerede stenalderkostfortalere er generelt også dem, som har flest nuancer med i deres kostråd. Herhjemme er det ikke så ofte dem, der får taletid (eller også bliver nuancerne ikke hørt), så stenalderkosten er af medierne blevet præsenteret som et enkelt sæt af retningslinier: Spis helt vildt meget kød, drop kartofler, ris og alle kornprodukter, hvis du vil være helt palæo, så spiser du kun ting der vokser over jorden. Det er noget forfærdeligt sludder at simplificere den menneskelige mekanisme og neglicere 10.000 års udvikling på den måde, men når overskrifterne skal skrives er det nemmest at holde sig til let forståelige (og helst også lidt provokerende) udsagn.

Stenalderkosten er blevet solgt på sex og slankegaranti, og det springer nogle af os mad- og naturforkæmpere i øjnene. (Her sætter jeg mig selv ind i gruppen af mennesker, der kæmper for en bedre verden gennem maden, vi er mange og har meget forskellige afsæt. Jeg har selv valgt at tale de ekstra gode grøntsager sag gennem bøger, artikler og ved at gøre dem tilgængelige for almindelige mennesker. Andre lave fødevarefællesskaber eller -markeder, nogle har bier, nogle dyrker jorden, andre dyrker mad på tage, nogle forsøger at være selvforsynende, nogle er aktive i interesseorganisationer osv. osv. osv.).

Personligt hilser jeg stenalderkosten mere end velkommen, for når den første hype har lagt sig, håber jeg, den lettilgængelige stil har sikret at vi har fået mange nye sundhedselskere ’ind i folden’. Det vil være mennesker, som i første omgang er lokket til af løfter om hurtige slankefix, men som efterhånden som de dykker ned i palæolivsstilen indser, at den har én enkelt grundregel, som er svær at forstå men nem at huske: Det som er bedst for verden, er også bedst for dig. Vi er én stor organisme, som er designet til at passe sammen, så hvis du hele tiden efterstræber at leve, spise og handle så naturligt som muligt, får du det bedre.

Det håber jeg så igen afføder en generation af nye sundhedselskere, som får lyst til at spise naturligt. Herunder at spise økologisk, dyrke jorden mere bæredygtigt, spise rigtig mad fremfor præfabrikata, plukke urter i skoven, måske endda grave græsplænen i parcelhushaven op og dyrke noget af maden selv. Det bliver et langt sejt træk med mange opgør med gamle tænke- og handlemåder. Som al anden forandring bliver det møgbesværligt både for enkeltindivider, for dele af erhvervslivet, ja for hele den måde, samfundet er skruet sammen på. Men jeg tror, det er det værd.

Jeg tror faktisk på, at det meget overfladiske afsæt, stenalderkost har fået i Danmark, kan vise sig at være en fordel. Måske at det endda kan være starten på den madrevolution, Danmark (og verden) i mine øjne har brug for.

LÆS MERE OM DIN BAGHAVES MADFILOSOFI ‘SPIS NATURLIGT’

LÆS OM DIN BAGHAVES PALÆOKASSE 

Det jeg hader og det jeg elsker ved stenalderkost er…

28. oktober 2012

Når man snakker om palæo skal man jo helst vise sig selv lidt letpåklædt for at blive hørt. Og her er jeg så, en varm sommerdag i færd med at samle lidt urter til min aftensmad. Eller noget… Foto: Mads Eneqvist.

Af Mette Helbæk

Stenalderkosten – eller palæo om man vil – er på alles læber for tiden. Livsstilen (for det er en livsstil og ikke en diæt, som medierne ellers har tendens til at skrive) har længe været populær i bl.a. USA og har nu med især gourmetkokken og mediepersonligheden Thomas Rodes ivrige anprisninger og ditto fremvisninger af de utrolige resultater kostomlægningen har haft på hans egen ydre fremtoning, i lyntempo fået rigtig mange tilhængere. Og cirka ligeså mange modstandere. Modstanderne hører generelt til blandt det samme segment af mennesker, som elsker palæo: De velstuderede, velfinansierede, velpriviligerede, dem som har et blik for verdens tilstand generelt og vores egen rolle i det spil i særdeleshed.

Det jeg elsker ved palæo er

Jeg er en af dem som er super meget for alt det, palæo i udgangspunktet går ud på: Spis så naturligt som det overhovedet kan lade sig gøre. Det har jeg skrevet om i min kogebog Grøntsagsbiblen, udbredt mig om på Din Baghaves hjemmeside og udtalt mig om i adskillige avisartikler (bl.a. den her skønne lille velskrevne sag fra Berlingske Tidende for nyligt). At spise naturligt er ikke nogen nem sag, men at spise så naturligt som det kan lade sig gøre og hele tiden efterstræbe endnu mere naturlighed – det er faktisk nemt nok. Spis lokalt, spis usprøjtet, spis biodynamisk, spis ting der har vokset vildt, spis kød af dyr der har fået deres naturlige foder, fx køer der har spist græs. Spis frie fisk i stedet for opdrættede, hvis det er muligt, så anskaf dig et par høns og nyd hvor godt det føles at få nylagte æg retur for sidste aftens madrester. Køb 1/2 frilandsgris engang imellem i stedet for 5 pakker hakkekød for en hund, som aldrig har set dagens lys. Vær så vidt muligt klar over, hvordan de ting, du spiser, har haft det, da de voksede – det gør du bedst ved at kende producenten og det er igen nemmest, hvis han eller hun bor i nærheden af dig. Gør ikke nødvendigvis det hele hver dag, men sørg for hele tiden at gøre dit forbrug en smule mere naturligt end det var i sidste uge.

Du får hurtigt øjnene op for at det der er bedst også smager bedst, og det er en anden ting, jeg elsker ved palæo. Jeg har aldrig nogensinde interesseret mig for sundhed, men altid haft nydelsen som fixpunkt i et liv, som de sidste ca. 15 år har haft mad på toppen af dagsordenen for alt hvad jeg har beskæftiget mig med. Med palæo er sundhed og nydelse pludselig forenet. Det eneste du skal gøre er at vælge det gode til og det dårlige fra. Gør som vores forfædre og søg hele tiden efter det, som smager allerbedst, så får du også det, som er bedst for dig. Den friskhøstede biodynamiske gulerod er bedre for dig end den lagrede konventionelle. For nu at tage et enkelt eksempel. Og jeg ved fra mine kunder og grøntsagsabonnenter, at det er meget svært at slå en friskhøstet gulerod fra Kiselgården på smagen.

Med at spise naturligt følger også at spise noget, din krop er designet til at spise. De kloge siger, vi skal skrue op for grønt og protein og ned for sukker og korn. Det virker på mit eget energiniveau og dermed fortæller min krop mig, at den er glad. Det vil jeg gerne stole på er rigtigt.

Det jeg hader ved palæo er…

Men der er også noget ved palæo jeg bestemt IKKE bryder mig om. Det er blevet et mediefænomen og dermed kan det trække fængende overskrifter og nye læsere til livsstilsspalterne. Folk ser palæo som endnu et hurtigt fix til at blive slank og succesfuld, det lokker oportunisterne til og pludselig har vi hurtig-fix-guidebøger og hurtig-fix-overskrifter i livsttilsmagasiner og på netaviserne.

Det fænger at skrive, vi skal spise helt horrible mængder kød. Det fænger ikke at skrive, det skal være naturligt dyrket for så har folk ikke råd til at følge ‘kuren’. Bemærk venligst citationstegnene, jeg mener ikke palæo skal ses som en kur men som en livsstil. Det skal være nemt at forstå, hvis mange skal med, så protein er godt, stivelse er skidt. Ind i en kasse så alle kan være med. Fordi det er for besværligt at gøre rede for de forskellige grøntsagers påvirkning på insulinniveau og for hvad forskellige mennesker med forskellige udfordringer bør spise, bliver det til ‘bare spis alt hvad der vokser over jorden.’ Det bliver så til endnu et besværligt sæt af regler som retfærdiggør at folk skal sidde og gnaske peruvianske asparges om vinteren og ikke kan nyde den ultimative nydelse det er at sætte tænderne i en helt friskopgravet kartoffel. Ernæringsvrøvl der overskygger sund fornuft gør mig gal i skralden.

Emnet er desuden så nyt, at mange både journalister, lægmænd og forskere ikke rigtig har fået sat sig ind i grundsubstansen endnu. Så de tager de her lette råd videre for verifikation af, at deres verdensbillede ikke behøver blive rykket: Nej vi behøver ikke smide light sodavanden, købekiksene og den daglige omgang tørret pasta, for tænk på de fattige i den tredje verden. Hvad skal de så leve af? For nu skal eliten vist til at leve af kød og avocadoer, så skove må fældes og betalingsbalancen forrykkes. Det må stoppes!

Det er 100% sikkert at der ikke er én eneste afrikaner som bliver mere sulten af at nogle købekagefabrikker eller sukkervandsproducenter bliver nødt til at dreje nøglen om fordi flere mennesker får lyst til at spise naturligt. Og med hensyn til kødforbruget så vil jeg da håbe, at alle de nye palæotilhængere får læst linierne længst nede i lærebøgerne med, for så begynder de måske at efterspørge dyr, der er opvokset ordentligt, som igen giver et helt nyt grundlag for en masse samvittighedsfulde småproducenter.

Og så er vi tilbage ved det, jeg elsker ved palæo…

Jeg elsker tanken om, at hvis nogle af alle dem, som følger med i den gode Rodes vekslen mellem tv-optræden og blufærdighedskrænkelsesnære forsideoptrædender, pludselig begynder at efterspørge naturlige varer, så kan vi pludselig rykke noget. Så kan det være det danske landbrugs mange dygtige smådyrkere af grønt og dyr kan få det løft, de fortjener. Folk vil stå i kø efter de gode varer, for de har indset at det der er bedst for verden, også er bedst for dem selv og så smager det oveni købet bedst. Vi vil se enge med dyr på og grøntsagmarker med alt mulig forskelligt på fremfor ensrettede kornmarker, når vi kører rundt i landet.

Som jeg altid siger: Vi kan nyde os til en bedre verden. I mine øjne har vi intet at tabe ved at give palæo en chance.

LÆS MERE OM DIN BAGHAVES MADFILOSOFI ‘SPIS NATURLIGT’

LÆS OM DIN BAGHAVES PALÆOKASSE 

Vi kan nyde os til en bedre verden – yeah right!

27. august 2012
Billede

Foto: Line Thit Klein

Af Mette Helbæk

Det lyder da totalt højpandet, ikke? Det jeg hele tiden går og siger med, at vi kan nyde os til en bedre verden. Er det ikke netop afsavn, penge doneret til projekter langt væk og den slags, som giver en bedre verden? Ligesom med sundhed, det skal være hårdt arbejde og rå gulerødder der får dig til at være den, du ikke er nu, men helt utroligt godt kunne tænke dig at være – dit skønne, smukke selv.

Se, jeg kan jo godt lide at tro på hvad fx en klog mand som Dalai Lama siger når han påstår, at det altid at vælge venligheden er en af de mest værdifulde handlinger, vi kan gøre. Venlighed spreder sig nemlig som ringe i vandet (præcis ligesom surmuleri og negativ energi gør). Start altid med dig selv, så skal andre nok følge med også.

Spis naturligt og vær venlig ved verden

Din Baghaves Madklub har en madfilosofi som hedder ‘Spis Naturligt’. I korte træk går det at spise naturligt ud på at spise på en måde, som påvirker din krop, miljøet og ja – hele verden – på en så positiv og naturlig måde som det overhovedet er muligt. Naturlig mad smager fantastisk og er samtidig en måde, vi hver især kan yde vores bidrag til en lidt bedre verden. At vælge mad, der er dyrket ordentligt med respekt for biodiversitet og øvrige naturlige processer er vores – os i madklubben – måde at være gode ved verden på.

Lyder det måske lidt urealistisk? Ifølge kvantefysikkens veldokumenterede love er der ikke nogen handlinger, som er for små til at påvirke verdens gang (det gælder også tanker og kommunikation som nu fx den lille handling det er at være venlig fremfor genstridig). Så måltid efter måltid, dag efter dag kan vi med andre ord vælge at påvirke verden i enten en negativ retning – eller i en postitiv.

Så derfor plejer vi at sige dette: “Vi kan nyde os til en bedre verden!” Der sker vel i hvert fald ikke noget ved at prøve.

Nye vinde blæser over Din Baghave

20. august 2012

Blogindlæggets forfatter med baby og butikschef på arbejde i Tullinsgade. Det var sjovt men desværre også hårdt, dyrt og snart slut – lige med det i hvert fald. For Din Baghave tager en pause som fysisk butik men fortsætter på en lidt anden måde for alle os, der gerne vil nyde os til en bedre verden. Foto: Maria P

Af: Mette Helbæk, Grønthandler

Kære søde rare bloglæsere. Tusind tak for alle de mange kommentarer og mails jeg fik, sidst jeg åbnede op for sluserne og gav et indblik i livet som selvstændig erhvervsdrivende i biodiversiteten og luksusgrøntsagernes tjeneste. Mange af jer har været forbi butikken i Tullinsgade og givet mig varierende peptalks over temaet ’tak for du bliver ved, vi håber ikke du giver op’. Jeg giver ikke op, aldrig! Men jeg skylder jer vist en undskyldning.

Butikken lukker og bliver til en madklub med levering af Danmarks bedste grøntsager

For der sker noget nyt. Jeg HAR faktisk – efter grundige overvejelser omkring, hvor energien forsvandt hen og hvorfor noget pludselig føltes forkert – valgt at lukke butikken i Tullinsgade ned for en periode og sidste officielle åbningsdag er lørdag den 1. september. Sidste uofficielle åbningsdag er oprydningsdagen den 3. september.

Kort fortalt kan hverken min familie eller min økonomi bære mere butik lige nu. Begge dele er blevet noget slidt efter 2 år op ad bakke.

Din Baghave skal nok blive en butik igen, men indtil da fokuserer jeg og mine nye partnere al vores energi på at lave Danmarks fedeste madklub for de allerstørste madnørder og den voksende skare af mennesker (måske dig?) som ikke mener, vi kan se bort fra den måde, hvorpå vores jord og råvarer bliver behandlet, når vi overvejer hvordan vi behandler os selv.

Grøntsager der er dyrket sundere gør mennesker sundere, smager bedre og giver større overskud til at give igen til omgivelserne. Og så er vi tilbage, hvor vi startede. Vi KAN nyde os til en bedre verden og når vi bare er lidt flere mennesker, som er enige om det, så åbner jeg med glæde en butik igen. Det bliver nok et andet sted og med nye samarbejdspartnere, der er konkrete idéer på tegnebrættet men de er endnu hemmelige (ssshhhh!).

I mellemtiden håber jeg at rigtig mange vil støtte op om Din Baghaves Madklub, som fra september er den mulighed der er for at få fingre i vores varer. Vi er allerede en del medlemmer, men selvom mine leverandører er småbønder, som håndhøster deres varer i stedet for at satse på monokultur og stordrift, er der stadig plads til mange flere. Bare du vil nyde dig til en bedre verden, er du mere end velkommen. Og hjælp mig gerne med at sprede budskabet.

Læs om Din Baghaves Madklub her.

Din Baghave – fortid, nutid og ikke mindst fremtid

21. juni 2012

Billede

Foto: Forfatteren af dette indlæg i strid modvind. Det skulle gerne være fortid nu. Taget af Mads Eneqvist til Din Baghaves kogebog, som udkommer til efteråret.

_____

Af Mette Helbæk

Din Baghave blev startet af mig og en ven, Christopher Melin, for snart 2 år siden. Vi havde en fælles drøm om at gøre lokale, friskhøstede grøntsager af en helt særlig kvalitet tilgængelige for almindelige mennesker. Vi startede derfor den første Din Baghave på Østerbro, som var et stadesalg efter en ganske simpel forretningsmodel: Tidligt op hver morgen for at hente varer, sælge dem samme dag til (forståeligt nok!) vildt begejstrede kunder på vores lille plads på Nordre Frihavnsgade. Vi turede Sjælland rundt og bankede de dygtigste (og ofte også mest excentriske og besværlige) grønt- og frugtavlere op og overbeviste dem om at de skulle levere til os, selvom de fleste mente, vi var lidt skøre. Kunderne sagde til os ’det her er for godt til at være sandt’ og det var det desværre også. Det var sjovt men hårdt, svært og pludselig også ret koldt.

I oktober måned 2010 gav Christopher op på vores drøm for at finde nye måder at udleve sin passion for alt det, der vokser og smager. Han importerer nu vin og I kan nyde godt af hans brændende engagement for biodynamisk jorddyrkning, hvis I besøger Manfreds ude på Jægersborggade. Selv var jeg overbevist om, der var masser af eventyr endnu. Også selvom jeg var højgravid og nu stod alene tilbage med drømmen, den gamle skrammede varebil, det fint snedkererede tyske markedsstade og en container i Nordhavn til overnattende grøntsager.

Jeg skulle bare lige knække koden og finde ud af, hvordan man kunne tjene penge på den her drøm, uden at arbejde sig selv op. Først og fremmest skulle jeg have en butik under tag, det var vel det mindste, en højgravid dame kunne bede om. Så det fik jeg og butikken i Tullinsgade åbnede nogenlunde samtidig med, at min yngste, Sally, blev født. Hun nåede lige med til receptionen og havnede ellers midt i en turbulent periode af mit liv, hvor isvinteren gjorde det stort set umuligt at få noget op af jorden samtidig med at lokal såvel som international presse hev i mig fra den ene side for at høre om min kæmpe succes med denne fantastiske idé og jeg samtidig hev i mig selv for at finde ud af, hvilken form min forretning egentlig skulle have for også at være en økonomisk succes. Mit vævende svar til mig selv (og min bank) blev noget med stordrift og sæsonen 2011 startede med et brag – Din Baghave nu som grønthandlerkæde med hele tre filialer!

Desværre viste sommeren sig at blive den koldeste og vådeste i mands minde og der var ikke så mange på Amager, som havde lyst til at stå i riv og rusk og købe jordbær og ærter høstet samme morgen på en lokal økologisk gård. Det gik faktisk helt galt. Mine stader væltede, mine jordbær fløj ned ad gaden, kunderne holdt sig væk og personalet frøs. Bedre blev det ikke, da Torvehallerne åbnede og lokkede halvdelen af mit klientel til med deres bugnende mængder af velhængte bøffer, friske fisk, franske eddiker og håndskåret pålæg, varer som mine stamkunder jo lever og ånder for. Selv prøvede jeg en kort overgang at få det til at fungere med en bod derinde men logistikken var i opstartsfasen umulig og kommunikationsopgaven for stor. Selv når de fantastiske mennesker fra Birkemosegård kom forbi om søndagen med kæmpe grønkål, saftige fennikel og sprøde sølvbeder direkte fra marken, eller når jeg stod og delte smagsprøver ud på vandmeloner fra Køge eller frilandstomater i alle mulige farver, kiggede folk underligt på dem og styrede over til den konventionelle grønthandler, hvor æblerne var ens og polerede – og kostede det halve af mine biodynamiske i 16 forskellige sorter, håndplukket og hentet af mig selv i Slangerup. Det var ikke så rart.

Jeg bremsede derfor HELT op. Var ganske tæt på at smide håndklædet i ringen og erklære kampen for færdigkæmpet. Der var blevet tabt rigtig mange penge og kreditorerne stod i kø. Men heldigvis samlede gode folk mig op, satte mig tilbage i sadlen, skubbede forsigtigt bagpå og fik mig lige så stille og roligt tilbage over stepperne, helt derud hvor der stadig er drømme.

Jeg klarede mig igennem vinteren så godt jeg nu kunne, vejrguderne var heldigvis mildere stemt dette år og jeg var heldig at kunne tjene penge på at skrive til ugeblade og magasiner om mine elskede grøntsager, så kreditorerne også havde lidt at leve af.

Hvor er Din Baghave nu?

Tilbage fra de første år af Din Baghaves liv har jeg nu en kæmpe bunke artikler fra nær og fjern om min forretnings succes i sine forskellige former, et diplom for at gøre en forskel for dansk gastronomi og en udnævnelse som verdens bedste butik. Det er fint og godt alt sammen, hjælper lidt i kampens hede og når arbejdsdagene bliver lidt for lange i forhold til hvad min familie bryder sig om.

Men ikke mindst har jeg nogle mennesker, som har fulgt mig hele vejen. De stod i kø og hørte på røverhistorier, da Din Baghave første gang åbnede på Østerbro, de kom til receptionen i Tullinsgade, hvor 100 rabarberdrinksippende mennesker var stuvet sammen på 80 kvadratmeter, de følger med i hvor jeg åbner butik eller pop-up restaurant næste gang og hiver fat for at få mig til at komme tilbage til der hvor lige netop DE bor.

Det er selvfølgelig mine nye og gamle stamkunder, jeg skriver om. Uden dem var intet af det her muligt. Det er kvalitetsbevidste livsnydere, der ligesom jeg selv begejstres af friskhøstede grøntsager, dyrket i den rette jord af dygtige bønder. Mennesker der glædes over biodiversitet og forstår at det der smager bedst, er bedst. De kan lide, at ting ikke altid smager af det samme og ikke mindst kan de lide frugt og grøntsager, der smager af meget.

Hermed skal lyde en stort og dybfølt tak til alle mine stamkunder. Er du nået helt hertil, er du måske én af dem. Tak for det.

Hvad sker der i fremtiden

Din Baghaves turbulente start er i perioder gået ud over produktet og mine muligheder for at være med inde over alle de steder, jeg gerne vil. Det tager jeg hånd om nu ved at stramme konceptet endnu mere til, så det henvender sig endnu mere direkte til dem som vil have de allerbedste grønne varer og ikke alt mulig andet. Jeg vil ud i markerne og forsikre mig om, at hver eneste vare, mine kunder får, er noget helt særligt. Jeg kalder det for luksusgrøntsager, men der skal ikke være noget pænt og poleret over dem, de skal som altid vise hvor de kommer fra og hvad de kan. Og det skal IKKE være for godt til at være en holdbar sandhed som i den første sæson af Din Baghaves levetid.

Der bliver ændret lidt i åbningstider og i abonnementsordningen fra næste uge. Jeg har fået nye dygtige samarbejdspartnere, som hjælper til med administration, logistik og andre trængsler. Ikke mindst ØKONOMI. Og jeg glæder mig som et lille barn til igen at kunne bruge min tid på det, jeg brænder for: Grøntsagerne, kunderne, kommunikationen og missionen om at få flere til at være hooked på det, der er godt. Og KUN godt.

Jeg håber I er mange, der er med på endnu en omgang Baghave. Jeg er i hvert fald mere klar end nogensinde før.

Følg med her: www.dinbaghave.dk

 

PS: Det er ikke kun stamkunderne, som skal have tak. Rigtig mange mennesker har støttet mig i denne kamp, ikke mindst min fantastiske, skøre, passionerede mand Flemming, mine forældre, svigerforældre og søskende. Og mine dygtige, tålmodige leverandører.